Andreas Zimmer Nielsen og hans vej til A-klassen

En Nyborgrytter med sorte rygnummre

I 2½ år har Andreas Zimmer Nielsen haft licens, han startede i U19 og betalte det første år rigtig mange lære penge, ud over at det ikke lykkes ham at køre sig frem til point, selv om han ved flere lejligheder forsøgte sig med udbrud og næste hver gang var med feltet hjem, var han også flere gange i asfalten med efterfølgende skræmmer og øm krop. År to var langt bedre, efter en meget hård vintertræning og rigtig mange kilometer i benene, startede Andreas i C-klasse og høstede point med det samme, flere fine placeringer endog et par på podiet, gav selvfølgelig motivation til at træne ekstra meget og igen gav det
bonus, inden sæsonen var færdig, havde Andreas kørt sig i B-klassen

Sejren på Amager udløste i august 2016 oprykning til B-klassen

Endnu en gang blev der lagt ekstra på under træningen frem til sæsonopstart i B-klassen 2017. Det gik rigtig godt den første del af forårssæsonen og kulminerede med et meget flot resultat i linjeløb under U23 på hjemmebanen i Nyborg.

Efterfølgende var der dog en point tørke, benene var ikke som de burde være og et par kedelige uheld med punktering og defekt i afgørende situationer, var meget tæt på at udløse frustration og bitterhed, men med is i maven og fornuftig træning og restitution, kom Andreas stærkt tilbage og fik hentet de point som han havde brug for, inden han som alle andre skulle holde sommerpause.

Sejren på Amager udløste i august 2016 oprykning til B-klassen Alpetramp sidst i oktober måned 2016 blev starten på en hård vintertræning

Randers Bike Week som er et etapeløb, men hvor der ikke gives point for hver løb, men kun for det samlede resultat var en udfordring for Andreas og helt målrettet et løb han rigtig gerne ville vinde, da en sejr i dette løb, ville udløse point nok til en oprykning til den fineste klasse, nemlig A-klassen.

Alle fire etaper blev kørt som et kombinationsløb, hvor A og B klasserne køre sammen, så der var ingen tvivl om at B rytterne ville komme på arbejde. Første etape var et gadeløb og her fik alle B rytterne at føle hvordan Danmarks bedste cykelryttere, træder igennem med utrolig hastighed på små og meget tekniske veje og ingen B ryttere formåede at ”overleve” det meget hårde gadeløb. Andreas hang dog på i lang tid, da han snedigt fandt Chris Ankers hjul, men efter 25-30 minutter på den måde, syntes Chris Anker ikke det var interessant at have sådan en opkomling siddende og puste sig i nakken, så han trådte igennem og Andreas måtte se sig distanceret og efter ganske få omgange, blev han også hentet af udbryderne, og var dermed ude af gadeløbet. Da ingen af B rytterne formåede at følge med og komme i mål inden for regelsættet om tidsgrænse eller indhentning med en omgang, startede dag to med en nulstilling i forhold til point til den samlede sejr i B-klassen. Fredag var en lang hård etape med rigtig mange højdemeter, en etape der passede Andres rigtig godt. Der var dog lige det med vejret, regn og blæst, men det havde han jo trænet rigtig meget i hen over vinteren og foråret, så etape to blev til en meget flot 2. plads. Det gav selvsikkerhed og motivation til den tredje etape, som også var et langt løb med gode stigninger, vind og meget regn. Her kom de mange kilometer på cykel hen over sæsonen ham til gode. Andreas vandt løbet suverænt og førte nu løbet samlet.

Sejr i løbets 3. etape

Den gule trøje blev trukket ned over hovedet og den skulle vises frem ved næste dags afsluttende etape, som var et 50 kilometer kriterium på en fin lille rundstrækning, og meget publikumsvenlig. Her handlede det om at køre kontrollerende, meget koncentreret, for der var ikke mange sekunder mellem de forreste i feltet. Det handlede om ikke at køre ind i uheld så som styrt eller punkteringer, men i lige så høj grad om at kontrollere konkurrenterne og deres forskellige og individuelle forsøg på at pille trøjen af Andreas og dermed selv komme på dsamlede førsteplads.

Andreas viste stort overblik og synliggjorde sit overskud ved konstant at lukke de angreb der blev foretaget på hans samlede placering, det var med så stor succes, at han kunne køre over stregen efter sidste omgang som samlet vinder af B-klassen i Randers Bike Week og dermed sikre sig point nok til en oprykning til A-klassen.                                                       

Efterfølgende var det tanken at Andreas ville køre et par løb mere i B-klasse, inden han ville slutte sæson 2017 af med to løb i A-klassen. Andreas havde derfor tilmeldt sig et løb i Århus, som desværre blev elimineret på sidste omgang pga. manglende sikkerhed på ruten. På det tidspunkt var Andreas i udbrud sammen med 5 andre og følte sig rigtig godt kørende og viste overskud og gode muligheder for en sejr, da han helt klart var den stærkeste på opløbsstrækningen.

Den oplevelse kombineret med at Andreas, sammen med sin kæreste Malene nylig er flyttet til Århus, nærmere betegnet til Højbjerg, har gjort at han nu har valgt at indløse muligheden for at køre med de eftertragtede sorte rygnumre.

Det betyder at resten af året vil vi kunne følge Andreas i A-klassen, det bliver hårdt, det er han helt bevist om, men nu kan han køre frit som han siger, og der er ingen forventninger til ham og den kommende tid skal bruges til at bygge rutine og flere kræfter på.

Andreas har pga. af sin og Malenes adresseskift valgt at skifte klub. Efter Randers Bike Week blev han af en af lederne for Hammel Cykle Klub tilbudt at køre resten af sæsonen i A-klassen for deres U23 hold. Tilbuddet kombineret med den nylige adresseændring gjorde at han valgte at takke ja. Han vil derfor i fremtiden køre for Hammel Cykle Klub, og til næste sæson vil han også være at finde på Hammel Cykle Klubs U23 elitehold.

Alle i Nyborg Cykle Klub, skal dog vide, at Andreas altid har været glad for klubben og fællesskabet og vil så vidt det er muligt, søge at møde op til træning når han er på besøg hos de ”gamle” i Ullerslev, som han siger. Det er med stor glæde at han kigger tilbage på de mange aftenener iført Nyborg Cykle Klubs tøj til fællestræningerne. Desuden skal lyde et uendeligt stort tak for alt den støtte han har fået fra træningskammerater og medlemmer af klubben lige siden junior-dagene.