Nyborg Cykle KlubDCU  
   
   
 
 

Nyborg Cykle Klub

 

CLAUDE CRIQUIELION 2011

 Sitemap

VELOMEDIANE

CLAUDE CRIQUIELION 2011


Igen i år arrangerer Nyborg Cykel Klub en tur til cykelløbet Criquilion i Belgien sidste weekend i august.

Det er med afgang torsdag aften d.25/8 eller fredag morgen d. 26/8 og hjemkomst søndag aften d. 28/8. Løbet er d. 27/8 med start kl. 9.00.

 

Efter de sidste års erfaringer forventer vi at prisen er ca. 1500 kr. + lommepenge. I det beløb er der kørsel frem og tilbage, betaling for selve løbet, 2 overnatninger inkl. morgenmad og aftensmad fredag aften. Beløbet kan dog variere lidt alt efter hvor mange der melder sig til.

Der er to distancer at vælge mellem: Den lange på 172 km og 3300 højdemeter, eller Petite Crique på 102 km og 1300 højdemeter.

 

Vi har endnu engang lejet os ind hos Petula Thyssen, hvor vi var i 2007, 2009 og 2010 ”I ved det sted med kun én dyne til hver dobbeltseng”. Der har vi max 16 pladser og de går efter først til mølle princippet, og der er ikke flere pladser at få dér!!


Tilmeldingen foregår ved at indbetale 600 kr. i depositum til NCK konto reg. nr. 3216, konto 3216740343 inden d. 6/6-2011 og husk at skrive hvad de dækker, så Per kan få dem registreret rigtigt. Send endvidere en mail til goldstar.jens@gmail.com  hvor du melder dig til.  Det er VIGTIGT at melde sig til inden denne dato, da eventuelle ledige pladser vil blive tilbudt nogle af vores nabo klubber.

 

For Dem der lægger bil til turen vil der blive refunderet et beløb på ca. 1250 kr. + de faktiske udgifter til brændstof.

 

Her kommer lidt adresser til, at kigge på:

 

Her skal vi bo: www.ptbiz.tk

 

Løbet: www.velomediane.com

 

Om byen: www.la-roche-tourisme.com

 

Vi vil gerne anbefale alle de ”nye” i klubben til at prøve at tage med på en tur til Belgien. Selv om vi er nogle stykker der har været af sted en del gange, er det ikke en lukket loge, alle er selvfølgelig velkommen til at tage med. Måske har nogle også hørt nogle grumme historier om hvor hårdt det er, og ja, det er nok ikke det letteste løb, men det er absolut til at gennemføre.

 

Hvis der er spørgsmål så ring, eller send en mail, og ja, der skal som de andre år stadig trænes en masse km., bare spørg dem der har prøvet løbet.

 

Med Venlige Hilsner

Jørn og Jens

 
 
 
Fri Cykler Nyborg Nyborg Strand Uptime-IT ApS hjemmesider skorstensfejer Lars G. Michelsen Silvan Tenax
BDO Erik Jørgensen Peters Auto
 
 

GENVEJE & LINKS

 

SENEST OPDATEREDE SIDER

 

 

INFORMATION

 

 

Nyborg Cykle Klubs klubhus

Frisengården på Sylleskovvej i Nyborg

 

Bank: Danske Bank

Reg.nr. 3216 og kontonr. 3216740343