| Træningslejr i Harzen – maj 2007
Det var så tredje gang at Nyborg Cykle Klub gennemførte træningslejr i Harzen, så traditionen tro – kan man vel med rette skrive.
Det er ingen hemmelighed, at der forud for disse lejre foretages grundige overvejelser i bestyrelsen, om hvor i verden træningslejrene skal afvikles, således også forud for denne tur. Flere alternativer har været oppe at vende men de er - indtil nu - alle blevet forkastet til fordel for Harzen. Begrundelserne er kendte og skal derfor ikke nævnes her. Til gengæld er det værd at nævne, at den skepsis som har været udtrykt ved Harzen som destination er vejrliget, som i maj måned kan være både vådt og koldt.
Det var derfor ikke uden betænkeligheder at tilhængerne af Harzen som mål, ved ankomsten onsdag, d. 16. maj kunne konstatere, at det regnede i lårtykke stråler.
Enkelte var da også meget definitive og fik meddelt, ”aldrig mere Harzen”.
Heldigvis var vores vært, Günther udstyret med en computer, som via en tysk wetterdienst kunne meddele, at onsdagen var den eneste dag i perioden med regnvejr. Fortrøstningsfulde aflyste vi derfor den planlagte onsdagstur og brugte resten af onsdagen på at forberede os til de kommende dages udfordringer.
Ganske som forudsagt af den tyske wetterdienst var torsdagen, som i øvrigt er Vaters Tag i Tyskland, jeg vil senere komme ind på denne dags betydning for de indfødtes adfærd, en flot en af slagsens, lidt grumset da den gryede, men op af dagen flottere og flottere, altså perfekt cykelvejr.
Traditionen tro havde Knud Gorm forberedt et antal fremragende ruter i det tyske højland. Knud Gorm holder jo meget af at køre op af bakker, hvor vi er andre som i højere grad nyder at kører nedad – det er simpelthen en nydelse at køre 70 – 80 km/t uden så meget som at træde en enkelt gang i pedalerne. Men med Knud Gorms særlige form for lidenskab havde han ladet udforskningen af bakkerne foregå fra foden af bakken frem for fra toppen. Fremgangsmåden kan være en god metafor for den måde, hvorpå livets ofte leves, nemlig noget med at starte fra bunden og arbejde sig opad mod tinderne – i det billede er det garanteret sjovere end det modsatte.
Heldigvis var vi ikke alene på bakkerne denne dag. Idet det som nævnt er den dag, hvor tyskerne fejrer Vaters Tag. Uden større kendskab til denne tradition ser det ud som om det handler om at trække rundt med vogne af forskellig herkomst, nogle så store og trukket af heste og traktorer, at der er plads til både mennesker og øl, andre vogne noget mindre og kun indeholdende øl. Uanset indhold er vognene pyntet med nyudsprungne bøgegrene og de deltagende personer er pyntet af rigelige mængder af godt tysk øl. Så pyntede at flere af dem vi møder på vores vej sandsynligvis ikke oplever den ganzen Tag i vågen tilstand. Festligt er det og tyskerne er i højt humør og parate til at huje, klappe og vifte med såvel øldåser som ølflasker, når vi danske motionsfanatikere stryger forbi.
Hvis Harzens smukke natur og bakkede landskab appellerer til cykelryttere, så er det for intet at regne for den tiltrækningskraft området har på motorcyklister. Grupper af motorcyklister i størrelsesordenen 10 – 25 farer ligesom os op og ned bakkerne. Fra en af mine cykelvenner blev jeg oplyst om, at det var vigtigt at holde øje med de motorcykler, hvor der var 2 passagerer på, idet jeg så ville opleve, at den som sad bagest som oftest ville være udstyret med en lille fiks røv. Om det skyldtes fysisk udmattelse, differencen i hastighed mellem motorcyklerne og mig eller slet og ret manglende sans for små rumper skal jeg lade være usagt – jeg så i hvert fald ingen. Jo, jeg så en enkelt - en rimelig stor en af slagsens og jeg skulle hilse og sige, at den ikke blev mindre af at blive skruet ned i et par læderbukser, I ved dem som motorcyklister bruger.
I øvrigt er min Harzenværelseskammerat ud over at være cykel- også motorcykelentusiast og barske det er de, de motorcyklister – der stod således på ryggen af min værelseskammerat, ”If you can read this, the bitch has fallen off!” og ja, jeg kunne læse det!
Nok om cykling, bakker og små fikse rumper, for hvis lokaliteten, hvor der hviles, fortælles anekdoter om dagens oplevelser og fyldes ny energi på tanken, ikke er i orden – ja, så kan det andet være ligegyldigt.
Hotel Vier Jahrezeiten i Andreasberg var dette år vores udgangspunkt – et rigtigt godt et af slagsen. Vores vært, som selv er aktiv sportsmand og kort inden vores ankomst havde gennemført Hamburg Maraton, viste under vort ophold, at han havde stor viden om sportsfolks behov.
Efter strabadserne på landevejene var det således muligt, at slappe af i swimmingpoolen for efterfølgende at løsne musklerne op og få varmen i saunaen. Kosten var ernæringsrigtigt sammensat og der var rigelig mulighed for også at få fyldt væske på tanken.
Udover ruteplanlægning havde Knud Gorm etableret et samarbejde med Kæden fra Nørre Lyndelse, som betød at vi havde følgebil med indeholdende skiftetøj, reservedele og ikke mindst madpakker og drikkevarer, som vores værtspar omhyggeligt havde forberedt til os.
Alting har en ende – også dem på motorcyklerne – og derfor blev det lørdag og dermed hjemtur. Først skulle sidste etape på cyklen dog forceres, det blev den og efter endt frokost og farvelhilsen gik turen atter mod Danmark. Hjem til det flade land, hvor Regissebakken pludselig ikke virker nær så skræmmende som den gjorde tidligere på sæsonen.
Tak til alle for en rigtig god oplevelse, så god at den tåler at blive gentaget under en eller anden form, når året 2008 oprinder.
Jens ”Bjergrytter” Peder
|
