Nyborg Cykle KlubDCU  
   
   
 
 

Nyborg Cykle Klub

 

Resultater - historiske

 Sitemap

Afslutningsløb i Bov

 

Så blev det tid til årets sidste licensløb, hvor en del af de trofaste licensryttere var mødt op til en helt ny rute i det sønderjyske.

Vejrguderne var absolut ikke med os da det stort set regnede under hele cykkelløbet, ØV for en kedelig afslutning på en ellers rigtig god sæson med mange flotte resultater i alle klasser.

C-klassen, hvor Thomas stillede op startede kl. 9.10 og D-klassen, med Tommy kl. 9.15 i styrtende regnvejr.

 

Thomas afsluttede sæsonen med en flot 6. plads efter at være stukket af fra feltet på sidste omgang.
Tommy sluttede sæsonen af med en godkendt 15. plads, efter, som sædvanligt, at have forsøgt at stikke af fra feltet samt lukke huller mange gange i løbet. Desværre lykkedes det ikke at komme væk selvom Tommy var godt kørende, men blev hver gang kørt ind af feltet der åbenbart kender hans force i at stikke langt fra mål.

 

I H50 stillede vanen tro Søren og Arno op. Sørens seneste fantastiske resultater skabte en del forventning til endnu en god placering, men ligesom rigtigt mange andre i denne VÅDE weekend punkterede han og måtte udgå. Desværre for en ellers flot efterårs sæson. Arno kørte et godt og veldisciplineret løb og kom med hovedfeltet hjem, desværre kom han ikke med i afslutningen men kæmpede sig ind på en 18 plads.

 

I H40 stillede Anders, Bjarne, Per og Jan til start med forhåbninger om at kunne kontrollere løbet bare en smule! Men med et felt på 70 stærke ryttere skulle det vise sig at denne forhåbning var vanskeligere end ventet. Ved start regnede det og vejene var meget våde, hvorfor der blev startet stille og roligt ”kun” ca. 40 km/t til at starte med, hvilket var behageligt på stor lige vej og forholdene taget i betragtning. Det skulle dog vise sig kortvarigt, for allerede efter mindre end 10 km begyndte angrebene, som skulle vise sig at vare hele løbet igennem, hvorpå farten blev skruet en del op og der hele tiden skulle rykkes for at lukke huller eller forsøges udbrud. Bjarne startede som sædvanligt første omgang med flere udbrudsforsøg ligesom han kørte flere udbrud ind. Dette skete også på de efterfølgende omgange men desværre uden held. Anders forsøgte også udbrud et par gange og arbejdede oppe foran i starten af løbet, hvor han var med til at bakke af for Bjarne og Jans udbrudsforsøg.
Jan forsøgte ligeledes udbrud flere gange ligesom han arbejdede hårdt for at køre en del udbrud ind og holde sig foran i feltet.

 

Per lå vanen tro bag i feltet de første omgange og kom op foran på 3 omgang i forsøg på at køre væk fra front i hårdt opskruet tempo, men uden held, hvorefter han faldt ned gennem feltet igen, desværre punkterede han kort herefter og måtte udgå.
2 ryttere der på et tidspunkt fik sneget sig væk uden den store bevågenhed og kunne køre alene hjem, resten af feltet afsluttede løbet med en massespurt, hvor Bjarne flot kæmpede sig til en 12 plads. Anders havde brugt de sidste kræfter på at køre Bjarne frem i feltet mod spurten og Jan blev lukket inde så han ikke kunne komme til at køre med om spurten. Anders og Jan endte på en 19 og 20 plads.

 

Tak for denne sæson - Vi ses jo nok i gen til endnu et godt cykel år for NCK i 2011.

 

 

Super Søndag i Svendborg

 

Det blev igen en rigtig god søndag for NCK rytterne, 9 rytter 5 præmier,ved Svendborg løbet d 19/9-2010.

 

Efter flere godmodige drillerier fra de unge D-ryttere, fik veteranrytterne igen vist, at de stadig kan køre cykelløb. I H 50 fik Søren Skov en flot 2. plads efter et 2-mands udbrud, Arno Hansen blev nr. 12. I H 40 blev det til 2 præmier, Anders Møller fik en 7. plads efter 70 km i et 2-mands udbrud, som blev kørt ind 10 km før mål. Jan Bender blev nr. 15, Bjarne Andersen nr. 16 (nr 5. i Haderslev), Per Schøler nr. 22, alle 3 med feltet hjem. I D-klassen viste Tommy Knudsen igen stor styrke, og kom med et 6-mandsudbrud hjem og endte som nr. 4. Vinderen var en ung fyr fra Silkeborg, søn af ejeren af Team Saxo Bank! Michael Pedersen blev nr. 15 og Ole Møller nr. 18.

 

Flot resultat af Bjarne Andersen i Haderslev.

 

Mange nyborgryttere havde fundet vejen til Haderslev, hvor der skulle køres cykelløb på en lang varieret rute med en enkelt rigtig hård stigning.

 

I D-klassen deltog Ole Møller, Tommy, Per, Cibo og Mikkel. Løbet bar præg af at et par af de stærke ryttere kom afsted. Desværre var der ingen nyborgfolk med. Mikkel formåede dog at blive nummer fem i feltets spurt hvilket gav en flot 8. plads, men desværre har han licens i Århus i år. Per blev nummer 14 og fik dermed en længe ventet pind. Det bliver spændende om han nu rykker i H-40? Tommy blev revet med ned i et styrt, men kørte sig flot op til det stærkt reducerede felt inden afslutningen og Ole Møller måtte desværre udgå med en ødelagt cykelsko.

 

Thomas havde debut i C-klassen, og havde derfor haft nervøs mave hele morgenen. Efter første gang på bakken kom en håndfuld ryttere fri lidt spredt. Thomas kører hurtigt op, og der bliver gradvis samling. Gruppen kommer til at tælle 6 mand og der kommer hurtigt et godt hul til feltet. Efter en omgang med ondt rulleskift  var forspringet næsten 2 minutter, og det var klart, at gruppen ville holde hjem. Kort efter at han var kommet godt over bakken 2. gang punkterede Thomas desværre, og måtte slukøret blaffe tilbage til målområdet.

 

Bjarne derimod leverede varen i H-40. Snu som han er, havde han analyseret, at udbrud med både vejle og århusfolk havde gode chancer for at slippe væk, da begge disse klubber var talstærkt repræsenteret i feltet. Derfor holdt han sig til, da chancen bød sig, og endte i en femmandsgruppe der hurtigt lagde afstand til feltet. Bjarne var for engangs skyld i stand til at spare lidt på kræfterne, hvilket var nødvendigt, da han var i udbrud med en flok hårde nysere. Dette betød også, at han kunne redde sig med over bakken indtil sidste omgang, hvor han måtte slippe. Nu blev det til en kamp ene mand mod feltet de sidste fem km. Imens stod alle vi holdkammerater og bed negle i målområdet. Vi havde en klar fornemmelse af hvordan løbet havde udviklet sig. Fornemmelsen blev til frygt, da de fire forreste kom dryssende over stregen uden Bjarne. Spændingen blev dog udløst kort efter, da Bjarne kom alene i mål med feltet kun 12 sek. efter sig. Hermed havde han leveret en af sæsonens flotteste resultate i NCK. Godt kørt Bjarne.

 

Anders deltog også i H-40, men havde desværre en punktering tidligt i løbet.

 

D rytterne kørte igen point ind!

Lørdag, den 4. september 2010 var der licensløb både på Sjælland og i Jylland.

 

Løbet på Sjælland var en enkeltstart og blev afholdt af Tissø Cykel Ring. I D-klassen havde vi Michael Pedersen (Cipo) til start. Cipo kørte de 24 km. i tiden 37:18, hvilket rakte til en flot 5. plads. Tillykke med det!

 

I Jylland blev linieløbet afholdt i Kolding på en rundstrækning på 25 km. med en hel del hidsige bakker. D-klassen skulle køre i alt 75 km. fra Nyborg stillede Thomas, Tommy, Ole M og Per til start Mikkel Nielsen stillede ligeledes til start, dog repræsenterer han som bekendt nu CK Aarhus.

Vi havde hjemmefra planlagt, at køre passivt den først halvdel af løbet for derefter at slå til og stikke på skift indtil et afgørende udbrud kunne etableres med en eller flere ryttere fra Nyborg.

 

Planen var jo sådan set god nok, vi havde dog bare ikke tålmodighed til at vente til slutningen af løbet. På slutningen af 1. omgang lister Per, således af sted fra feltet og får lidt senere følgeskab af en rytter mere som de øvrige fra Nyborg ”gav lov” til at køre væk fra feltet. 5 km. senere kommer Thomas og 2 ryttere mere frem til Per på en bakke ca. 1 km. før første omgang er slut. Feltet er herefter sprængt i en masse mindre grupper og det lykkedes også Tommy og Mikkel sammen at komme op til de forreste. Ole M. får lukket af bag ude og vi er nu 12 mand i front, gruppen bliver dog hurtig sprængt igen og ender med at blive til en 7 mandsgruppe, heri blandt de meget stærkt kørende Thomas og Tommy fra Nyborg. Gruppen holder sammen til kort før mål, hvor Thomas og 2 andre trækker fra. Thomas bliver igen som i Fredericia en flot nr. 2. Tommy sætter de andre på den sidste bakke og kommer ind som nr. 4. Ole M. ender som nr. 20 og Mikkel som nr. 25. Per udgår med en punktering.

Så alt i alt 13 point til drengene i D-klassen på en ganske almindelig lørdag, det er ikke så ringe endda.

 

Veteranrytterne i H40 Anders M og Bjarne A samt Arno i H50 var også til start i Kolding og fik lidt mere løbserfaring, som de sikkert kan udnytte i næste weekend i Haderslev.

 

Stor Nyborg aften i Fredericia!

 

Onsdag aften var der licensløb i Fredericia og felterne var stærkt besatte med Arno og Søren i H50, Jan og Anders M. i H40 samt Ole M, Cipo, Tommy, Thomas, Claes og Per i D-klassen.

 

Vejrguderne havde i løbet af dagen sendt over 100 mm regn ud på ruten, så der var flere, der mente at de ville blive hjemme. Det endte dog kun med at være Claes, der ikke tog med, men det holdt nu hårdt med, at få de to fra Ørbæk og de to fra Odense til at starte en bil og komme af sted.

 

Da vi nåede til Fredericia, var det stort set holdt op med at regne og vejret var fint til cykling om end vejene var meget glatte.

 

Ruten var en rundstrækning på 18,6 km. med mange sving og en del mindre bakker. H50 skulle køre 3 omgange og D og H40 4 omgange.

 

I D-klassen blev der kørt fra start til slut med udbrudsforsøg hele tiden. Den aggressive kørsel resulterede dog også i flere styrt i de mange sving på de glatte veje. På 2. omgang var Ole og Per således ved at blive revet med ned i et større styrt rundt i et sving ned ad en bakke, hvor flere ryttere fortsatte ud over en skrænt. Per og Ole nåede dog begge at stoppe ude i rabatten og undgik at styrte, men de nåede dog aldrig op til feltet igen og måtte nøjes med en god gang træning. Cipo punkterede på slutningen af 2. omgang og udgik herefter. Tilbage i feltet var nu kun Tommy og Thomas fra Nyborg, der flittigt forsøgte at komme af sted i udbrud og specielt Thomas var flittig og blev belønnet med en samlet 2. plads efter at det lykkedes ham at komme i udbrud på slutningen af sidste omgang. Tommy spurtede sig i feltet til en 10. plads. Thomas fortsætter således de gode takter han har vist til flere løb i august måned.

 

I H40 var Jan som sædvanlig flittig hele løbet igennem til både at forsøge at komme i udbrud og lukke huller, uden det dog lykkedes ham, at komme med i det rigtige udbrud. Anders var på de første omgange mere afventende, hvilket jo tit bære frugt og belønner sig til sidst, så man har kræfter i behold, når løbet skal afgøres. Der var kommet 5 mand i mål før feltets spurt som både Anders og Jan sad med i. Jan blev samlet nr. 9 og fik sit første point i H40 og Anders nr. 13 hvilket lige var en plads fra at få point.

 

Endelig i H50 kørte Søren et rigtig flot cykelløb, hvor han kørte et soloudbrud på hele sidste omgang hjem til en flot sejr. Det var således en både meget træt og stolt rytter, der kæmpede sig op af opløbet til sidst. Arno var inden da blevet sat og kom i mål lidt efter feltet.

 

Nyborg Cykelklub dominerede gadeløb på Østfyn.

 

 I forbindelse med arrangementer i lokale idrætforeninger er der gadeløb i Hesselager og Gudbjerg. Her deltog en række ryttere fra Nyborg inklusiv de lokale helte Anders Møller og Svend Hvidsten, der plejer at slås om sejren.

 

I Hesselager deltog Bjarne, Mikkel, Anders, Svend og Thomas. Nyborgrytterne dominerede løbet totalt og lagde konstant press på feltet med mange udbrud. Mikkel stod for det bedste forsøg, da han lavede et veltimet angreb på de sidste omgange. Først på de sidste meter fik feltet kontakt med ham, og Svend fik lig mast sig forbi til en flot sejr. Mikkel fik en velfortjent 2.plads, og Anders sluttede også godt af og blev nr. 3. Nyborg satte sig dermed på alle podiepladserne.

 

I Gudbjerg deltog Svend, Anders, Dan og Thomas. Der blev kørt til på de første omgange, og feltet blev hurtigt sprængt. Det blev hurtigt klart, at Svend, Anders og Thomas skulle slås om sejren. Svend angreb tidligt og viste hvor god en temporytter han er. Anders og Thomas fandt dog ind i et godt samarbejde bagved. Desværre punkterede Anders på tredjesidste omgang, da hullet til Svend var ved at blive lukket. Det lykkedes alligevel Thomas at hente Svend på bakken på sidste omgang, hvor han straks fik et lille hul, som han kunne holde helt til målstregen. Med en 1. og en 2.plads til Nyborg blev der altså fulgt godt op på løbet i Hesselager.

 

BLÅ FRONT

Det ville have glædet vores gamle formand i NCK Gert P, hvis han havde været med ved Odense Cyklings åbne klubmesterskab den 11/8-2010 ved Tommerup St by. Løbet blev nemlig kørt efter hans gamle taktik "BLÅ FRONT" (NCK i front)!!!

 

6 mand havde vi til start og efter flere udbrudsforsøg fra Per, Anders og Thomas, lykkedes det Thomas at køre alene op til en ung Århus rytter på 3. omgang, hvorefter de holdt hjem efter godt holdarbejde i feltet. Desværre var benene ikke til spurt, men det blev til en flot 2. plads. til Thomas. Spurten i hovedfeltet blev vundet af Per S en lille cykellængde foran Anders M, Ole M blev nr. 7 Chippo nr. 8 Jan B punkterede i starten af 2. omgang og kunne derfor ikke forsvare sit mesterskab fra sidste år.

 

Forventningerne til både Thomas og Per S var store, da de dagen før havde sat godt i "banken" ved Webike Cup i Morud, hvor de begge valgte at udgå, men der bliver vel betalt tilbage en anden dag!! 

 
 
 
Fri Cykler Nyborg Nyborg Strand One2One grafisk produktion skorstensfejer Lars G. Michelsen Silvan Tenax
BDO Erik Jørgensen Peters Auto
 
 

GENVEJE & LINKS

 

SENEST OPDATEREDE SIDER

 

 

INFORMATION

 

 

Nyborg Cykle Klubs klubhus

Frisengården på Sylleskovvej i Nyborg

 

Bank: Danske Bank

Reg.nr. 3216 og kontonr. 3216740343