Vi starter fredag 31. aug. kl. 05:00 fra Sylleskovvej., cykeltraileren er afgået nogle timer for inden. Nå men vi finder motorvejen og i løbet af de næste timer kan jeg se grænsen siden Hamborg forsvinde i bakspejlet.
Efter en velfortjent kaffepause syd for Hamborg går det mod Bremen. Senere drejer vi af mod Aachen , vejen hedder nu A44/A4. Trip tælleren står på ca 800 km og vi er nået til det sted, hvor min gamle Opel mener at den trænger til et lille hvil. ( ny tandrem)
Mens vore rejsefælder fortsætter mod Belgien, bliver Opelbilen bugseret til nærmeste værksted og efter lidt bøvl med at få den rigtige tandrem, forsvinder mekanikeren og bilen ind på værkstedet og efter en time kommer den rullende ud igen ved egen hjælp. (Tysk effektivitet når det er bedst)
Vi kan nu tilbagelægge de sidste 150 km til La Roche i Belgien, vi når frem inden aftensmaden, som står på Lasagne samt brød og diverse lækkert tilbehør.
Mens Kenneth, Toke, og jeg får rep. bilen, bruger de resterende 11 mand tiden, til at rulle en tur på cyklerne og se på bakkerne (Bjergene) der skal bestiges dagen efter.


Efter en god nats søvn og et godt morgenfoder, går det ned til byen La Roche, efter lidt rullen rundt i de små gader, finder vi startområdet, der allerede summer af aktivitet.


3 NCK'ere med friske ben inden starten

I startområdet, er rytterne allerede opmarcheret skulder ved skulder og venter på start skuddet, de 11 ryttere fra NCK, der skal køre ”den lange” (174 km.), forsvinder i mylderet af cykler og tøj i alverdens farver, jeg tror det går 5-6 minutter fra starten går, til alle rytterne er over startlinien.

Startlinien er ca 300 m efter tårnet der ses midt i billedet (rytterene på billedet venter på starten på 102 km ruten)
Kenneth, Toke, og jeg kører den lille rute (La Petite Crique 102km) og da starten går ligger vi ca. midt i feltet og vi starter med at køre opad de første (3 km. med 5,4% i snit), så med pulsen oppe i det røde felt når jeg over det første bjerg, jeg kan se Toke og Kenneth lidt længere fremme (ca. 20- 30m), så der er hurtigt samling efter toppen, derefter kommer en hurtig nedkørsel og så en "lille" bakke 800m 6%, så går det igen ned til La Roche, hvor der venter os en stigning 2,1 km med 7% i snit sådan fortsætter det op og ned, km efter km. (hvis der var noget flad vej på turen så opdagede jeg det ikke)
Depotet er ved 70 km og vi får lidt frugt og drikkelse og så op på cyklerne igen.

Depot ved 70 km
Efter depotet kommer en lang nedkørsel 7-8km, hvor der bliver kørt rigtigt stærkt, (over 70 km/t), da vi når bunden .drejer vi skarpt til højre, jeg når at se et lille skilt i vejsiden, hvor der står 800m 9% og tænker, ja ja, når den nu ikke er så lang, kan jeg da godt holde et friskt tempo op, men lige da jeg tror bakken er slut, drejer den lange og den korte rute væk fra hinanden, et nyt lille nydeligt skilt i vejsiden dukker nu op og fortæller at det går opad, 3,2 km med 5% i snit, nå men jeg når da toppen, selv om det til sidst er i et meget behersket tempo,

Som sædvanligt er Kenneth og Toke foran når det går opad

Toke og Kenneth venter på toppen og vi følges ad på nedkørslen, derefter går op og ned, igennem en 6-7 småbyer og pludselig har vi ”kun” et seriøst bjerg tilbage, 2,8 km 5% , det kommer vi alle 3 fint op af.
Så er det bare at lade cyklen rulle ned til La Roche, vejene er temmelig dårlige og smalle de sidste kilometer, så bremser og styreegenskaber bliver testet på vej ned, vi flyver nærmest over målstregen i tiden 4 timer og 2 min. (ca 25 km i snit)

Så er det bare ind og få de velfortjente diplomer og T shirts, en hotdog og en "vand" (noget mystisk rødt sukkervand vi fik da vi krydsede målstregen)


Der går et par timer før de første NCK’ere kommer i mål efter den lange tur, for flere af deltagerene bliver det endog til guldtider, (vi glæder os til at gulddrengene skriver historien om kirkebakken, muren og alle de andre fæle stigninger de skulle over).
Eftermiddagen går med at slappe af for de fleste, der er dog enkelte, der stadigvæk kæmper ude på bakkerne.


Lørdag kl. 19:00, er der bestilt bord nede i byen, på en italiensk resturant, som til en start, udmærker sig ved, en utrolig lang leveringstid, fra man bestiller mad, til den dukker op, (tiden, ca. 2 timer, bliver brugt til at smage på det udemærkede belgiske øl) da maden endeligt kommer, er der endda flere ved bordet der er så heldige at få, det de har bestilt ,(der er ikke nemt at bestille mad på fransk), nå men vi får da alle et eller andet at spise.
Søndag morgen er vi de første der kører mod Danmark, ( vi kører jo i den ældste bil) og 9 ½ time senere når vi Nyborg igen.
Alt i alt syntes jeg det var en rigtig god tur ( tak til arrangørerne) og jeg tror at alle nåede at få bjerge nok for et stykke tid, men jeg er sikker på at de fleste er klar til at prøve kræfter med Ardennerne igen til næste år.
Jønne
|