Beretning fra holdløbet i Magic Sport Cup (MSC) 27 august 2017
 
27. august 2017 skulle årets MSC afsluttes med et holdløb. I holdløbet konkurreres der i tre klasser, Klasse I er åben for alle ryttere og her havde NCK et enkelt hold med, der blev nr. 2 i dagens holdløb. I klasse II, der er åben for ryttere fra gruppe 3-6, her havde NCK hele tre hold med. De klarede sig alle rigtig flot og blev h.h.v. nr. 1, 3 og 6. I klasse III havde NCK desværre ikke nogle hold med, men det håber vi kan blive anderledes til næste år. På den vedhæftede fil kan de enkelte holds tider ses.
Et hold til holdløb i MSC består af 4-6 ryttere og det er tiden på 4. manden i mål, der tæller som holdets tid. 
Ruten var placeret lidt uden for Ringe på en lille rundstrækning på 11,5 km., der skulle gennemkøres 5 gange, så alt i alt 57,5 km. i helved. 
 
For mange cykelryttere findes der ikke noget være eller mere hårdt end at køre et holdløb, idet man hele tiden skal presse sig selv og ikke kan "tillade" sig at give op, idet det jo så går ud over hele holdet. Når en rytter så alligevel må give fortabt og slippe sin gruppe, ja så er det fordi, der bare ikke er mere at køre med.
Holdløbet tæller ligeledes med i den samlede stilling i holdkonkurrencen i MSC. Her var NCK inden holdløbet på en 2. plads og meget langt efter det førende hold fra Team Taasinge. Vi var dog alligevel lige ved at snuppe pokalen igen og vinde den samlede holdkonkurrence, men manglede et sølle point i at dette var lykkedes. Pointstillingen for den samlede holdkonkurrence samt pointstillingen i de enkelte grupper kan ses på vedhæftede fil.
vh
Per
 

BILLEDER FRA 4 AFD.

Beretninger fra tredje afdeling af MSC 2017:

Tredje afdeling af MSC 2017 skulle foregå på en gammel kending af en rute ude omkring Blommenslyst. En rute med lidt af det hele, lange lige stykker for de store gear, et par udfordrende sving for teknikkerne samt en enkelt bakke til bjerggederne. Rundstrækningen var på 18 km. og skulle for gruppe 1-3 køres 4 gange og for gruppe 4-6 skulle der køres 3 omgange.  

Efter løbet havde jeg udpeget et par skribenter, der kunne berette om deres oplevelser i de grupper, hvor vi havde NCK folk med. 

Gruppe 2:

En dejlig sommer dag i Danmark. Vinden er 15 m i sekundet og nærmest storm vejr, med en masse skyr på himlen, men det var dog heldigvis tørvejr.
Martin og jeg kører i gruppe 2. Løbet starter og det går stærkt lige fra starten og de næste 10 km. Kører vi med næsten 50 km. i timen.
Så var jeg næsten færdig.  Jeg synes ikke det er nødvendigt, at kører så stærkt. Det var overhovedet ikke sjovt for mine gamle ben.
Martin er dog stærkt kørende, og han vil gerne med i udbrud. Det lykkedes ham og 3 andre, at komme afsted i et udbrud, men LPdC kører udbruddet ind igen, idet de ikke har nogen med i udbruddet.
Martin giver dog ikke op og prøver igen og på starten af 3 omgang lykkedes det ham igen. Han kommer afsted sammen med fire andre og udbruddet holder hjem. Så kan jeg og min gamle ben heldigvis slappe lidt af nede i feltet.
Mod slutningen af løbet får Martin desværre igen problemer med sin cykel, men får dog en flot 5. plads. Så stærkt kørt af Martin.
Jeg kommer med feltet hjem og bliver 5’er i feltets spurt og samlet nr. 10. Det har trods alt været en fantastisk dag for os 2 i gruppe 2. Kærlig hilsen Majid

Gruppe 3:

Vi stillede for første gang med fuldt hold til start i gruppe 3 (Klaus Holm, Ole Bech, Anders Havgaard, Bjarne Andersen og undertegnede). Vi manglede Christoffer som var rykket op i gruppe 1. Suveræne Kasper Gommesen fra Kerteminde vandt igen. Han har nu vundet 3 ud af de sidste 4 løb i gruppe 3. Kun Christoffer slog ham sidste gang. Utroligt at han ikke prøver kræfter med nogen på hans eget niveau. NCK kunne dog godt være vores indsats bekendt. Specielt Klaus Holm var meget aktiv med mange angreb. Ole B forsøgte flere gange at komme med men feltet kunne ikke acceptere at to så stærke folk kom afsted sammen. Vinden og den relative flade rute holdt i det hele taget fint sammen på feltet og det endte da også med at vi alle kom samlet til mål. Det var et ret kedelig løb for mig personligt. Jeg lå fra start til slut i den bagerste del af feltet. Var aldrig med fremme og var heller aldrig i nogle problemer. Holm blev nr. 3 og Ole og Anders hhv. nr. 7 og 8 – jeg selv kom ind 8 sekunder fra vinderen som nr. 17 og endelig blev Bjarne A nr. 29.  En ret anonym aften i gruppe 3. Det eneste pudsige indslag var en rytter der kørte med en brækket arm – i gips. Han blev dog efterfølgende diskvalificeret for at udsætte sig selv og andre for unødig fare for denne bedrift.  Mvh. Michael

Gruppe 4:

Før løbet havde vi 11 ryttere fra NCK store planer om at forsøge med et overraskelsesangreb, hvor 5-6 ryttere skulle fyre toget af bagfra, men et er plan, noget andet er handling. På første omgang så Morten sit snit til og komme afsted med en anden rytter og det holdt til ca. 10 km før mål. Mortens udbrud gjorde selvfølgelig at vi andre fra Nyborg holdt os i ro og kun brugte kræfter på og lukke huller. Underligt nok brugte førertrøjen ingen kræfter på og forsvare sin trøje. Fordi vores tempo var så lavt blev vi indhentet af gruppe 5, som valgte og infiltrere vores felt, hvilket gav en del forvirring og uro (læs forbandelser). Løbet bliver kørt forholdsvis hårdt på tredje omgang og Morten bliver som sagt hentet. Før den sidste stigning ser Brian Madsen sit snit til og komme afsted og vinder løbet, sindssygt godt kørt af Brian på trods af forkølelse og ondt i halsen, Jørgen bliver 3, men bliver rykket op som nummer 2, på grund af Gommesens diskvalifikation. Stor ros til alle Nyborg ryttere for en stærk indsats, jeg og de andre ser frem til og forsvare trøjen den 15-08.  Mvh Jesper Clemmensen 

Gruppe 1:

I gruppe 1 var vi fuldt hold og var i forhold til sidst blevet forstærket med Christoffer. Christoffer gjorde det rigtig godt, passede i starten af løbet på sig selv midt i feltet, men kørte også flere gange med, når der var udbrudsforsøg og kommer også fri på et tidspunkt sammen med et par stykker mere. Fik dog der en hårdhændet behandling af manden i førertrøjen, der åbenbart var utilfreds med folk, der ikke ville tage føringer, idet han umotiveret bremsede op når dette skete. 

Der var fra starten af flere mindre udbrudsforsøg, der dog hurtigt blev neutraliseret. På modvindsstykket på 2. omgang lykkedes det dog Lars Aagaard (Lars kører i cuppen for Team Alé men er i år ny licensrytter i NCK regi), at få et pænt hul alene til feltet.  Senere lykkedes det en stærkt kørende Tore, at komme fri af feltet og han optager forfølgelsen af Lars A.  På bakken og de efterfølgende stykker forsøger flere at komme op til Lars A og Tore og specielt manden i førertrøjen er aktiv her, men han vil ikke have folk med på hjul og han laver flere gange sit nummer med pludselig at trække bremsen, når folk ikke vil hjælpe ham med føringer. Efterfølgende har cupledelsen valgt at diskvalificere manden i førertrøjen fra løbet i tirsdags, idet han med sin kørsel har udsat andre for unødig fare.

De ender dog fremme med at blive en trio bestående af Tore, Lars A og manden i førertrøjen. Trioen holder hjem, og Tore vinder super flot spurten, Lars A bliver nr. 3, der dog efter diskvalifikationen af førertrøjen ender med at blive nr. 2.

Kingo vinder suverænt feltets spurt og bliver nr. 3. Zoega og Jan holder sig også til i spurten og ender som nr. 6 og nr. 11 samlet og som nr. 16 fik Christoffer en rigtig fin debut.

Det helt store drama udspiller sig dog 100 meter efter feltet, hvor der var dømt revancheopgør fra søndags interne slag til DM i H50, hvor Anders M knebent slår skribenten på stregen til DM og bliver nr. 26. Tingene er heldigvis byttet rundet denne aften og Anders M bliver sat med flere cykellængder af skribenten. Skribenten bliver nr. 23 og Anders M nr. 24. ;-) VH Per

Samlet:

Resultatet fra aftens løb kan ses på den vedhæftede fil og den samlede stilling for cuppen kan ligeledes ses på en vedhæftet fil.  

 
Magic Sport Cup løbet i Odense i  gruppe 1
Beretning fra 2. afdeling af MSC 2017:
2. afdeling skulle køres på en lidt kold og meget våd tirsdag aften på en rundstrækning nord for Kerteminde, med start og mål omkring Stubberup Kirke og hvor vi på ruten også kom forbi bakken ved Måle.
Der er lavet en lille video fra aftenen, der meget godt beskriver stemningen og løbet, se dette link: https://m.youtube.com/watch?v=qCjzvryBrYc
 
De enkelte resultater og den samlede stilling i cuppen kan ses på de vedhæftede filer.
 
Fra NCK blev den klart stærkeste præstation lavet af Christoffer, der helt suverænt vandt løbet i gruppe 3. Christoffer har derfor også valgt, at næste gang kører han med i gruppe 1. Flere af de andre fra NCK i gruppe 3 udgik med punkteringer, men de må nu tage over efter Christoffer til de kommende løb. Bjarne Andersen og Anders Havgaard var da med feltet hjem og blev hhv. nr. 9 og nr. 13.
I gruppe 2 var der debut til Majid, der kom ind på en fin 6. plads og med Martin Lang ind lige efter som nr. 13.
I gruppe 4 havde vi en førsteplads at forsvare efter 1. løb, som Mikkel vandt, men ak Mikkel måtte udgå med en punktering, havde han valgt at gennemfører havde han fortsat samlet været alene i spidsen for gruppe 4. Nu må han dele denne hæder med 3 andre, herunder Brian Madsen og Morten Rasmussen fra NCK. Så der er virkelig spænding i toppen af den samlede stilling i gruppe 4. Bedste placering på dagen fra NCK tog Morten Rasmussen sig af med en flot 2. plads. De øvrige fra NCK i gruppen blev placeret på følgende måde: Nr. 5 Tommy Knudsen, nr. 7 Carsten Vestergaard, nr. 10 Helge Jensen, nr. 11 Brian Madsen, nr. 14 Ole Larsen, nr. 17 Karsten Branderup og endelig som nr. 22 Jesper Clemmensen, der kæmpede sig igennem efter en punktering på 1. omgang.
Desværre var ingen af vores ryttere i gruppe 5 og 6 til start, så ingen point til NCK i den samlede stilling her fra. Placeringerne i de øvrige grupper, gør dog at vi fortsat samlet er på 3. pladsen i den samlede holdkonkurrence ud af 12 klubber.
I gruppe 1 blev der kørt stærkt på 1 omgang, hvor Kingo kom med i et udbrud, der dog blev hentet i modvinden på 2. omgang. Der var en del, der udgik med punkteringer i gruppen og et enkelt styrt på de våde veje. Da det hele skulle afgøres til sidst havde NCK dog stadigvæk 4 mand med. Kingo blev bedst med en 4. plads, med Tore lige efter som nr. 5. Jeg selv og Anders Møller kom ind lidt efter som nr. 11 og nr. 12 og endelig kom Zoega ind som nr. 20 efter en punktering på 1. omgang.
Beretning fra 1. afdeling af MSC 2017:
Tirsdag aften startede vi så med 1. afdeling af årets Magic Sport Cup. Det foregik på en rundstrækning på 15 km., der skulle gennemføres mellem 4 og 5 gange alt afhængig af hvilken gruppe man var tilmeldt i. Rundstrækningen indeholdt bl.a. skovmøllebakken og masser af vind, så der var rigeligt med udfordringer på en råkold april aften.
Vi er 30 tilmeldte fra NCK, hvoraf de 25 var til start i går fordelt på de 6 grupper, der køres i. Der var flere flotte resultater af ryttere fra NCK. Gruppe 4 blev således vundet af Mikkel Nielsen og med Brian Madsen på en flot anden plads. I gruppe 3 havde vi også to mand flot fremme, hvor det blev til en tredje plads til Ole Bech Kristensen og en fjerde plads til Klaus Holm Pedersen. I gruppe 1, blev til en anden plads til Tore Thøgersen kun overgået af Kasper Jebjerg (tidligere semiprof rytter for Team Designer Køkken). 
Så alt i alt en fin aften for NCK.
De enkelte resultater fra aftens løb kan ses på vedhæftede fil.
Vh
Per S.